Hvis jeg selv skulle vælge, ville jeg højst sandsynligt vælge at bygge en tilbygning med træfacade.

Hvorfor? Fordi træ er smukt og organisk. Og fordi det kan tilpasses til stort set enhver stil. Jeg kan godt lide blandingen af den moderne stil med naturlige elementer, og her er en tilbygning med træbeklædning ideel.

Men det er bare min egen smag. Og din er måske anderledes. Måske er du til et mere hårdt og mørkt udtryk. Måske er du til en mere romantisk stil. Men hvis det er tilfældet, kan en tilbygning i træ stadig godt være lige din kop te.

Let, luftig og moderne løsning

Karakteristisk for de trætilbygninger, der bygges i dag, er at de (udover at skabe mere plads) fungerer som en måde at få luft og lys ind i huset, uanset om der er tale om et svensk træhus, en murermestervilla eller et parcelhus.

Tilbygninger med træfacader kan udformes på mange forskellige måder, men mange vælger en moderne stil med rene linier, store vinduespartier og rette vinkler.

Trætilbygninger er ofte billigere end murede

Hvorfor er det oftest billigere at bygge en tilbygning med træfacade? Det handler altid om to faktorer: materialepris og tidsforbrug.

Træ er et billigere materiale end mursten. En enkelt mursten koster for eksempel ca. 5-7 kr. pr. stk. Der går typisk 66 mursten til en kvadratmeter facade (afhængig af fugebredden). Det bliver til 330-462 kr. pr. kvadratmeter. Og det er ikke inkl. isolering og bagmursten.

Til sammenligning ville selve træbeklædningen måske koste mellem 250-350 kr. pr. m2.

Derudover er det at bygge en trækonstruktion en hurtigere proces end opmuring. Og jo kortere tid det tager, desto billigere er det også i arbejdsløn.

Forskellige muligheder med træbeklædning

Overordnet set, så har du tre muligheder:

• Planker
• Profilbrædder
• Shingles

Planker, eller brædder, er lange skårne stykker træ, der kan monteres lodret eller vandret. Der er forskellige muligheder alt efter hvilken stil og hvilket udtryk du går efter.

Profilbrædder er udformet så de passer perfekt til hinanden. Der er altså ingen samlinger, der skal dækkes af lister - du får i stedet en plan og ensartet facade.

Shingles er mindre træplader, der monteres i lag forskudt over hinanden. Shingles er ikke noget vi bruger så meget i Danmark, men det er en løsning, der er værd at overveje, da den byder på nogle andre arkitektoniske muligheder mht. stil og udtryk.

Træfacadens opbygning

En facade i træ skal være akkurat lige så stærk, isolerende og vejrbestandig som en muret facade. Derfor er der også krav til bl.a. isoleringstykkelse og konstruktionen af selve ydervæggen i tilbygningen, der død og pine skal overholdes. Disse regler finder man i Bygningsreglementet, som du kan finde her: link.

Overordnet set består en træfacade af følgende elementer (udefra og ind):

1. Træbeklædning: Det kan være brædder, profiler osv.
2. Afstandslister: Disse skal typisk monteres pr. 400-600 mm. De sørger for, at der er god ventilation bag facadebeklædningen for at modvirke råd og svamp.
3. Vindspærre: Dette kan være en folie eller en syntetisk membran, der stopper kold vind fra at trænge ind i huset.
4. Træskelet med isolering: Træskellet er det der binder hele ydervæggen sammen. Det er på skelettet, at lister og vindspærre fastgøres, og isoleringsmaterialet (eks. mineraluldsplader) monteres indeni skelettet.
5. Dampspærre: På isoleringsmaterialets inderside, altså mod den varme side af ydervæggen, monteres en dampspærre, der forhindrer fugt og damp inde fra huset i at trænge ud i isoleringsmaterialet og trækonstruktionen. Dampspærren er typisk en tyk plastfolie.
6. Indvendig vægbeklædning: Det kan være træbeklædning eller gipsplader. Ovenpå vægbeklædning kan man spartle og sætte filt, væv og tapet op.

Vedligeholdelse af træbeklædningen

Man slipper ikke for at vedligeholde træfacaden på den nye tilbygning.

Hvis trætilbygningen er malet, så skal der males igen efter en årrække, hvis den er lakeret, så skal den lakeres, osv.

Man skal typisk male en træfacade hvert 5.-10. år. Hvor tit afhænger af forholdene på grunden. Ved Vesterhavet i det forholdsvist hårde miljø med vind og saltvand ville man eksempelvis skulle male oftere end i et almindeligt villakvarter.

Der er også forskel på, hvor lang tid de forskellige former for maling holder. Oliebaseret maling holder ca. 5 år, hvor vandbaseret maling godt kan holde i 8-12 år.

Arkitekten kan være din bedste ven

Er du i tvivl, eller har du særlige krav til stilen og udtrykket, så anbefaler vi altid, at du allierer dig med en arkitekt.

En arkitekt er uddannet til at arbejde med former, farver og udtryk og kan råde dig til den løsning, der både passer dig bedst og tilføjer mest værdi til huset.

Du kan læse mere om arkitektens rolle her - Arkitektpris.dk.