Nej, glastilbygninger skulle meget gerne være lune og tørre om vinteren - hvis de altså er bygget rigtigt.

Det er nemlig ikke almindeligt glas, som man bruger til store vinduesflader. Det er termoruder.

Termoruder har en isolerende effekt, så man ikke mister de store mængder varme gennem ruden, som man ellers ville miste gennem et enkelt lag almindeligt glas.

Hvad er termoruder?

Termoruder er en fællesbetegnelse for ruder, der har mindst 2 lag vinduesglas med et mellemrum imellem.

Traditionelle termoruder bestod før i tiden bare af 2-3 lag almindeligt glas, men siden man først begyndte at bruge teknikken, har man optimeret og højnet isoleringsevnen.

Det har man bl.a. gjort ved at forsyne det inderste lag glas med en tynd metalbelægning, der sørger for at kaste varmestråler inde fra huset tilbage ind i rummet, så man ikke taber varmen. Derudover får man en større isoleringsevne, hvis hulrummet mellem glaslagene er fyldt med eks. argon eller krypton.

Du får den allerbedste isoleringsevne med 3-lags glas.

Hvad er forskellen på termoruder og energiruder

Kært barn har mange navne, og energiruder er et af de navne, som termoruder har.

Det er altså essentielt den samme type rude, man taler om. Termoruder kan også betegnes som lavenergiruder, energitermoruder, lavenergitermoruder mm.

Hvor meget varme må glasydervæggene tabe?

Der findes regler for, hvor meget varme almindelige ydervægge og glasydervægge må tabe, som kan findes i Bygningsreglementet.

Energitilskuddet må ifølge reglementet ikke være mindre end -17 kWh/m² pr. år ved glasydervægge.

Energitilskuddet er et tal, der viser, om vinduespartiet tilføjer bygningen varme eller er skyld i et varmetab. Vinduer kan eks. tilføje varme, når sollyset opvarmer bygning.

Reglen siger altså her, at glasvæggene ikke må miste mere end -17 kWh/m2 pr. år.